Vejledning til køb

BRUG FOR HJÆLP!
(+45) 51 94 34 52

Vejledning til køb af lift og dækmaskiner

Vi har her samlet praktisk information samt oplysninger, vi erfaringsmæssigt, mener kan være en hjælp, til nemmere at kan guide kunderne til at beslutte, om de skal vælge at købe nyt eller brugt samt evt. leverandør.

  1. Indledning
  2. Køb….. Udgift eller investering ?
  3. 230V eller 400V?
  4. Autolift – Ny eller brugt ?
  5. Dækapparat – Nyt eller brugt ?
  6. Afbalanceringsapparat – Nyt eller brugt ?
  7. Valg af mærke|leverandør !
  8. Spindel lift eller elektrohydraulisk lift ?

1. Indledning

Når du skal købe en lift, dækmaskine eller lignende, er der flere ting man skal være opmærksom på. I dag ligner alt mere eller mindre hinanden, og det er underordnet, om det er TV, mobiltelefoner, biler eller vaskemaskiner osv. herunder også lifte og dækmaskiner. Uanset emnet så gør de det samme, MEN de fleste ved inderst inde, at der selvfølgelig er en forskel… Hvilket typisk er elektriske og typen af komponenter, stålstyrke, opbygning, support, garanti m.v.……

De fleste har således tendens til kun at kigge på prisen og ikke lige altid tænke på den ”lange bane”. At have sparet lidt her og nu, kan hurtigt blive noget dyrere, besværligt og ærgerligt i sidste ende. Nogle udbydere har desværre tendens til kun at se en hurtig profit af produkterne i low price segmentet, og har derfor desværre presset prisen så meget i bund på mange af disse prisbillige produkter, at avancen er for lav til at kunne opretholde bæredygtig forretning og dermed også en god og ordentlig support og service. Forbrugeren i dag kan som sådan godt regne det ud, men forventer alligevel ”det bedste til det billigste” og opdager det først, når uheldet er ude.

Det er dyrt, administrativt tidskrævende og besværligt at drive virksomhed i Danmark i dag. Hos Lonet.dk er det lykkes at sammensætte en forretningsmodel med speciel logistik og indkøb, således det stadig er rentabelt at kunne yde en god service og support, men indebærer samtidig, at vi skal have større mængdesalg for at kunne drive en rentabel forretning til trods for, at priserne burde være væsentligt højere.

2. Udgift eller investering?

Når man køber en lift, et dækapparat eller lignende, tænker man ofte, at det er en udgift. Ja korrekt….. udgiften er lige i nuet men dog med den forskel, at her tjenes udgiften hjem igen.

Næsten alle private eller hobbymekanikere som køber en lift eller dækmaskine gør det primært for at kan lave tingene selv og derved også at spare penge. For hver time hvor der hænger en bil på liften, og der samtidigt arbejdes på den, spares værkstedets timepris + evt. reservedele, som mange ofte selv finder på internettet. Lifte fra de større kendte producenter er konstrueret til at kunne hold i mange år og generelt set, hvis en lift til eksempelvis 20.000,- kr. bruges til reparationer i snit 15-20 gange (selvfølgelig afhængig af reparationens omfang), er liften allerede tjent hjem. En anerkendt god, solid og velholdt lift vil efter 5 – 10 år stadig have en god værdi. Derfor mener vi, at LIFTEN/MASKINEN PRIMÆRT ER EN INVESTERING.

Vær da opmærksom på købet af liften/maskinen……. Som forklaret i indledningen og valg af leverandør/produkt, kan det være besparelse her og nu, men blive en bøvlet og dyr fornøjelse ved kun at kigge på prisen.

Helt naturlig vil alle spare, men man får som regel, hvad man betaler for. I investeringssammenhæng som dette, betyder nogle tusinde kroner knapt så meget, da det da vil dreje sig om få timers ekstra brug inden investeringen er tjent hjem.

3. 230V eller 400V?

Vi har en del kunder, som går meget op i, om maskinerne/liftene kører på 230V eller 400V.

Mange mener, at 400V er bedre end 230V. Dette er korrekt som sådan, men alt afhængig af til hvilke maskiner, og hvad de skal yde.

En moderne 230V motor kan sagtens yde det samme som en 400V motor. Det er kun et spørgsmål om gearing/udveksling i hydraulikpumpen eller gearkassen på en dækmaskine. 400V bruger bare mere strøm. En motor på 2,2 kW som kører på 230V, yder det samme som en 2,2 kW 400V motor. For elektrohydrauliske lifte, almindelige dækmaskiner og afbalanceringsmaskiner er alt tilpasset. Det er en skrøne og måske konservativ tankegang, at mange tror, de får en bedre motor med 400V til disse maskiner. Faktisk er der producenter, som kun laver disse i 230V versioner.

En hydraulikpumpe på f.eks en lastbil, traktor eller gummiged er faktisk kun 12V eller 24V og klarer fint samme eller meget større opgaver.

Det man skal kigge på er, at har man tilsluttet en lift/maskine til alm. 230V stik og motoren er på f.eks. 2,2 kW, og man kommer i en spidsbelastning d.v.s. motoren skal op og yde max., kan man være udsat for, at sikringen i gruppetavlen kan springe, hvis der er andet større forbrug i samme sikringsgruppe. Årsagen er, at 230V i gruppetavlen har en forsikring på 10 eller 13 amp. (porcelænssikring 10 amp. | automatsikring 13 amp). En 2,2 kW trækker mange amp. og kan ramme max. i sikringen, hvis der er større forbrug med andre enheder på samme sikringsgruppe.

I tekniske data på lifte | maskiner står der typisk, under hvilken gruppesikring emnet skal tilsluttes.

400V (kraft) kører med 3 faser og en 16 amp. sikring i gruppetavlen. De fleste 400V stik har i dag et kraftstik, hvor der er et 230V udtag (1 fase), hvor man så tilslutter og derved kører med en større sikring. Her har du så nøjagtig samme power med en 230V maskine/lift som med en på 400V.

4. Autolift – Ny eller brugt?

Mange overvejer ofte at købe en ældre brugt spindel lift, hvilket vi ikke anbefaler. Dette kan hurtigt blive en dyr fornøjelse. Hvis der er, eller der bliver problemer med møtrikker, spindler, eller styringen, er det ikke sikkert, at det længere er muligt at få reservedele, samt delene hurtigt koster det samme som en ny lift. (læs afsnit 7 ”Spindel- eller elektrohydraulisk lift”) Derfor overvej grundigt, om det er bøvlet og pengene værd. Man kan da hurtigt stå med en lift, som både er uforsvarlig, og som er dyrere at reparere, kontra hvad en ny lift koster.

Læs også afsnit 2: Køb….. Udgift eller investering?

5. Dækapparat – Nyt eller brugt?

Et dækapparat er ikke bare et dækapparat, som mange tænker. Her skal man så igen overveje, om køb af brugt dækmaskine er det rigtige. Eller om det ikke kan betale sig at investere i en helt ny maskine, hvor der også er garanti. Først og fremmest er det vigtigt, at man tager stilling til og undersøger, om maskinen kan opfylde behovet, og om det er muligt at få reservedele til modellen. Her er det også vigtigt at tage stilling til, om maskinen er egnet til at tage den størrelse hjul samt den størrelse dæk, man ønsker at kunne arbejde med. Mange ældre dækapparater kan ikke tage de efterhånden større og større hjul, som er eller kommer på markedet.

I dag er biler mere kompliceret og med alle mulige størrelser og dækprofiler og det bliver kun ”værre”. Tænk derfor lidt frem i tiden.

Generelt begynder det, at blive mere besværligt at montere dæk på ”almindelige dækmaskiner” fra profil /50 Det er selvfølgelig unødvendigt at købe en for stor og dyrere maskine, hvis man ikke skal bruge dens funktioner. Dog ved vi af erfaring, at mange ofte kun mener, at de aldrig kommer til at arbejde med lavprofildæk. Når de så har fået dækmaskinen hjem, så er der lige familie eller venner, som have hjælp, eller man skifter bil, hvor der pludselig er lavprofil på…… Så har maskinen pludselig begrænsninger og kan ikke bruges som forventet. Vores råd er: Køb en maskine med mindst én ”rigtig” hjælpearm. (arm el. cylinder der trykker på dækkassen som minimum). Med den rigtige hjælpearm og dækkant presser (TWX-WUL som medfølger TwinBusch maskiner) kommer man ret langt, og de sidste kr. er rigtig godt givet ud. Skal man arbejde i lavprofil dæk, er det vigtigt at vælge en maskine med de rigtige hjælpearme.

Det er ikke alle, der er hardcore mekaniker og kan håndtere montering af lavprofildæk, som man gjorde i gamle dage med et simpelt dækapparat. Med en dækmaskine uden hjælpearme bruger selv de dygtige mekanikere meget tid på dækskift. Her er der altid meget stor risiko for at beskadige både fælg, dæk og fingre, samt det næsten kræver 4 hænder og samme antal dækjern. Læs derfor maskinens data og find en video på internettet med brugen inden køb. Læg også mærke til om maskinen har den ”rigtige” hjælpecylinder / arm! – Der er stor forskel på, om det er “must have” eller “nice to have”.

Nogle udbydere reklamerer med hjælpecylinder MEN denne er kun sekundær og kun mest anvendelig sammen med den primære cylinder, som maskinen ikke har. D.v.s. at selve anvendeligheden, og den måske lidt dyrere pris er spildt.

Er du i tvivl så kontakt forhandleren og fornem, om de ved noget om brugen af maskinen. Dog husk at nogle er sælgere og uden ordentlig praktisk kendskab til branchen samt brugen af maskinerne. Ellers spørg en fagmand.

6. Afbalanceringsapparat – Nyt eller brugt?

Igen…. et afbalanceringsapparat er ikke bare et afbalanceringsapparat.

Her anbefaler vi altid at købe et nyt apparat. Bevæger man sig ud i et køb af brugt afbalanceringsapparat, så vær MEGET OPMÆRKSOM ! Uanset hvad maskinen nogensinde har kostet fra ny, og hvor kendt mærket er, skal man her undersøge, om der er tilgængelige reservedele til maskinen og evt. prisen på disse. Maskinerne utrolig komplicerede og elektronikken forandrer sig hurtigt. En brugt maskine kan sagtens få et nedbrud eller risikere et lynnedslag, hvor der ”smutter” en printplade. Maskinen kan blive værdiløs, da det kan være umuligt at få reservedele til maskinen, fordi modellen er gammel og udgået.

Er du så heldig, at reservedelen/printet stadig fås, koster det ofte det samme eller mere som en ny og måske endda billigere maskine, der kan det samme, vil koste.

Kigger man på en ny afbalanceringsmaskine, skal man så primært kigge på, om maskinen igen kan opfylde behovet, hvad der fås af forskellige adaptere, hvis behovet skulle opstå. Kig ikke kun på maskinens udseende. At maskinen har stor fin og fancy skærm og ser ”blæret” ud betyder i langt de fleste tilfælde intet.

Kig på maskinens data og selvkalibrering….. Hvor kraftig er akslen! Hvad fås af tilbehør! Hvor store hjul kan den tage! Har den automatik! Dette er primært.

Professionelle maskiner har kraftig 40 mm aksel. Der fås ofte flere forskellige adaptere til, hvilket giver det bedste resultat. Lad dig ikke snyde af om maskinen har direkte eller indirekte aksel eller om displayet er flyttet op i en smart og fancy skærm på maskinen, så den ser mere fancy ud. Ofte er stadig kun LED visning. Dette er kun noget, du typisk betaler ekstra for. Maskinerne kan ofte det samme.

I dag er topmodellerne typisk med en rigtig LCD skærm, hvor du kan følge maskinens funktioner. Er du i tvivl så kontakt forhandleren og fornem, om de ved noget om brugen af maskinen. Dog husk at mange er sælgere og uden ordentlig praktisk kendskab til branchen samt brugen af maskinerne.

Ellers spørg en fagmand.

7. Valg af mærke | leverandør

Der er enorm konkurrence om markedet og udbuddet et stort og kan være forvirrende. Vælg derfor en leverandør/producent som hovedsaligt beskæftiger sig med emnet, du ønsker at købe. Mange butikker har i dag ufattelige mange andre produkter på hylderne og har lifte og dækmaskiner som ”sidesalg” og derfor mindre knowhow til de enkelte produkter.

Mange forhandlere på markedet i dag ofte køber en eller flere container direkte fra Kina med et færdigt produkt til videresalg. De har ingen indflydelse på hverken konstruktion eller kvalitetssikring. Disse producenter har tendens til at producere emnerne i tyndere materialer og ringere elektronik. Produktet kan dog godt godkendes efter EU`s mindste krav. Lige som med en nysynet bil. En nysynet bil er ikke ensbetydende med, at bilen er 100% i orden. En nysynet bil opfylder bare mindstekrav til at kunne færdes på vejene.

En anerkendt leverandør/producent, som stort set ikke laver andet har som udgangspunkt altid den største ekspertise og knowhow, da de hele tiden udvikler med egne ingeniører og producerer selv. Ligeledes kan disse leverandører/producenter altid give den allerbedste rådgivning om nødvendigt. Kig også om der er god information/hjælp omkring produktet i tilfælde, du støder på problemer. Hvis nu noget går galt, er det stadig din sikkerhed, det drejer sig om. Chancen for fabriksfejl kan ske, og specielt når varer skal produceres billigst muligt.

Konkurrencen om kunderne bliver større og større, da kunderne ofte har tendens til kun at kigge på prisen. Hos en del leverandører er der meget begrænset information/service/reservedele omkring deres produkter og ikke mange oplysninger omkring evt. hjælp. Er uheldet ude, er det heller ikke sikkert, at de har samme tilgang til reservedele eller opdateret viden omkring emnet til at kunne afhjælpe problemet. Ligeledes kan det ske, at de ikke har eventuelle reservedele og skal rekvirere dem fra Kina, hvor det kan tage op til flere uger eller måneder, inden reservedelen er fremme..

Vi mener, at køb af lift, dæk- og afbalanceringsapparat er en investering og skal gøres rigtigt og velovervejet. At spare 500,- eller 2-3.000,- kr. her og nu kan hurtigt give ærgrelser og blive noget dyrere i sidste ende.

Eneste forskel er her, at maskinen tager en anelse længere tid om at tjene sig selv hjem igen.

HUSK, DER ER EN FORSKEL PÅ PRODUKTERNE, OG DU FÅR, HVAD DU BETALER FOR.

Tilsidesæt ikke fornuften og den logiske sans!!!

Brug derfor fornuften og mavefornemmelsen inden beslutningen om køb.

Er du i tvivl spørg en fagmand.
Det er dine penge og din sikkerhed.

8. Spindel lift eller elektrohydraulisk lift ?

Fordele spindel lift:

  1. Hvis liften har 2 elektriske motorer (2 søjlet lift) og synkronisering styres elektronisk, er der nødvendigvis ingen fysisk sammenkobling mellem søjlerne, og der er helt fri passage i bund op top (på nogle modeller)
  2. Sænker direkte

Ulemper spindel lift:

  1. Motorstøj ved sænkning
  2. Flere mekaniske komponenter, der slides. Dette er bl.a. spindel, 2 stk. hovedmøtrikker, 2 stk. sikkerhedsmøtrikker, 2 stk. lejer pr. søjle. Derudover er der så drivremme (typisk 2 eller 3 stk.). Er liften med bundramme og én motor er der så også drivekæde + kædestrammer. Er liften med 2 motorer, er der således yderligere én motor.
  3. Styring er mere kompliceret elektronisk styring konstrueret som printplader, hvor hele printplader skiftes. Disse dele er ofte ret dyre og specielt mekaniske dele tager længere tid at udskifte.
  4. Dyre vedligeholdelsesomkostninger kontra elektrohydraulisk
  5. Én sikkerhedsanordning – sikkerhedsmøtrikken. Elektrohydraulisk har som flere sikkerhedsanordninger – mekaniske lås, brudventil, Stålwire.

Bemærkning:

Alene udskiftning af spindler og møtrikker koster i nærheden af, hvad en ny elektrohydraulisk lift koster. Fejlagtig tror mange også, at men bare kan nøjes med at udskifte en hovedmøtrik, hvis denne er itu eller larmer.  Skift af kun møtrik er ikke holdbar og har begrænset levetid (holder oftest kun 1 – 1½ år afhængig af brug). Spindel og møtrikker bør skiftes sammen, da det slides sammen.

(ligesom ved skift af bremseskiver på et køretøj. Her monterer man heller ikke brugte bremseklodser på, når man monterer nye bremseskiver)

Fordele elektrohydraulisk lift:

  1. Ingen støj ved sænkning
  2. Få mekaniske sliddele
  3. Hydraulisk cylinder
  4. Lave vedligeholdelsesomkostninger kontra spindel lift
  5. Én motor
  6. Styring lavet simpel med relæer. (ingen printplader)
  7. Flere sikkerhedsanordninger
  8. mekanisk lås
  9. brudventil
  10. stålwire)
  11. Model TW250W-G & TW280 har INGEN Fysisk forbindelse (styres trådløst)

Ulemper elektrohydraulisk lift:

  1. Svagt klik når liften hæver (mekanisk sikkerhedslås aktiverer for hver 5-7 cm)
  2. * Indirekte sænkning på disse lifte generelt.

(hæver lidt for frigørelse af mekanisk lås)

  1. ** Fysisk sammenkobling af søjler (2 søjlet/fri passage).

Bemærkning:

* INGEN ulempe på TwinBusch PRO- OG HEAVY LINE modellerne, da de har BYPASS FUNKTION og kan sænkes direkte.

** INGEN ulempe på TwinBusch PRO- & HEAVY LINE modellerne TW236PEB39, TW242PEB43, TW250B45, TW260B45, JMP Fox SB 4000H, JMP Fox 6000H, da de har topbarriere.

Model TW250W-G & TW280W er uden topbarriere og har INGEN

fysisk forbindelse (styres trådløst) optager emner med ubegrænset højde.

0
    0
    Din kurv
    Kurven er tomTilbage