Handelsbetingelser

Nedenstående betingelser er gældende for alle leverancer og ordrer, medmindre der foreligger anden skriftlig aftale.

Specielle betingelser fra købers side specificeret i dennes ordre er således ikke bindende for Lonet.dk med mindre, skriftlig accept fra vores side foreligger.

Bestilling

Udvalgte vare lægges i kurven.
Pris på fragt er individuel afhængig af varens vægt og type og vil kunne ses ved at trykke på “se kurv”.
Når bestilling er færdig indtastes relevante oplysninger navn, adresse, telefonnummer, mail, evt. anden forsendelsesadresse osv.
Specielle oplysninger vedr. handlen såsom at vare der sendes med fragtmand og som må sættes uden kvittering/ansvar. Ønskes dette bedes det noteres.
Ellers sendes varen som “normal”, hvor der kvitteres for modtagelsen.
Herefter vælges betalingsform og købet kan gennemføres.

Vi trækker selvfølgelig først betalingen, når varen er sat til forsendelse, med mindre andet er aftalt skriftligt (via mail)

Situationer kan forekomme, såsom betalinger vedr. specielle bestillinger, aftaler, forudbetaling eller lignende som ikke kan klares via denne portal.
Disse transaktioner vil foregå med direkte bankoverførsel og efter aftale med Lonet.dk

Er varen bestillingsvare, vil kunden i alle tilfælde blive adviseret omkring forløbet. Er betalingen foretaget med betalingskort, vil beløbet først blive trukket, når kunden igen har accepteret forventet leveringstid, og vi kan påbegynde setup med bestilling og shipping. Se handelsbetingelser for bestillingsvare 

Handelsbetingelser for bestillingsvare

Lonet.dk har et stort udvalg af forskellige produkter i meget forskellige prislag og kan af forskellige årsager derfor ikke have alt på eget interne lager.
Bestillingsvare er oftest på udenlandsk varelager (Tyskland, Holland, Italien m.v.)

Er varen betalt med betalingskort, trækkes betalingen for varen, når varen bestilles og shipping er arrangeret, og varen således bliver klar til afhentning fra fjernlageret af vores speditør.

Fortrydelsesretten vil generelt bortfalde, da Lonet.dk har en del omkostninger i forbindelse med dette setup.
Fortrydelse af handlen kan kun fortrydes helt, så længe Lonet.dk ikke har nået at lave et setup af betaling og afhentning hos vores leverandør.
Accepteres en fortrydelse af handlen af Lonet.dk, vil det i et sådan tilfælde fratrækkes op til 50% af beløbet på pågældende vare samt fragtomkostninger.

Webshop opsætning med varer, som sendes fra udenlandsk fjernlager er derfor konstrueret således, at for at bestillingen af selve produktet kan gennemføres, skal der fysisk markeres i bestilling og gives accept ved konkrete vare på, at kunden har læst og forstået disse betingelser.
Bestilles en vare direkte via mail eller telefon, er det således også en forudsætning, at vi har modtaget hel eller delvis betaling via bankoverførsel (alt efter aftale), inden vi igangsætter bestilling/shipping fra ekstern fjernlager.
Forudbetalingen er individuel og alt afhængigt af varens pris, og om varen er lavet som tilbud.

Leveringstiden fra det pågældende land kan ikke garanteres eksakt og kan derfor variere. Mange faktorer med fragt spiller ind såsom køre/hviletid, havari, m.m. Leveringstiden er dog typisk mellem 3 og 10 dage. Alt afhængig af hvor i afhentnings processen vi er med andre bestillinger.  Køber vil løbende blive adviseret om forløbet via mail.
Lonet.dk tager forbehold for force majeure

Betaling

Lonet.dk modtager følgende betalingskort:  Visa/Visa, Electron/VPay, MasterCard/Maestro,  JCB, Unionpay, Diners/Discover.
Visa-dankort og Mastercard er gebyrfrit.
Andre betalingskort tillægges NETS gældende gebyrtakst.

Ligeledes kan der ved afhentning betales kontant efter gældende lovgivning.
Yderligere kan der betales med direkte bankoverførsel eller MobilePay.

Offentlige virksomheder kan ligeledes betales med EAN-faktura

Korttyper – Transaktions tillæg %
Visa og Mastercard 0,00
JCB og Unionpay 3,75
Diners/Discover 3,75
Firmakort 1,79
Udenlandske kort 1,79

 

Ved finansiering via finansieringsselskab eller selskab med erhvervsleasing.
Hvis betaling er sket gennem en af disse og købet fortrydes, annulleres aftalen vedr. finansiering ligeså.

Levering

Leveringstiden er normalt 1-3 hverdage.

Er ordren modtaget inden kl. 13, og varen på lager, vil vi som udgangspunkt forsøge at sende varen samme dag.

I tilfælde af at varen ikke er på lager, vil vi rette henvendelse om et ca. leveringstidspunkt.

Vi leverer oftest med lastvogn eller stor kassevogn. Ved en større vare er det vigtigt med fast underlag og at tilkørselsforholdene er gode.

Ved levering bedes du kontrollere at varens stand er i orden og intakt, samt at varen ikke er blevet beskadiget under transporten. Er der sket skade ved levering, skal du oplyse det til chaufføren og bede ham tage notat og billede af dette. Tag eventuelt selv billeder af skaden. Herefter bedes du straks kontakte os for reklamation. Dette for at lette reklamationen og sandsynliggøre, at skaden er sket i forbindelse med fragten.

Levering af de helt store emner såsom 4 søjlet lift, kørebane sakselift samt lastvognslift, lastvognsdækapparat o.lign. kræver, at der ved ankomst med varen er gaffeltruck til rådighed ved aflæsning af lastbilen.

Lonet.dk kan om nødvendigt arrangere aflæsning med kran mod tillægsgebyr.

Levering generel:
Lonet.dk har fragtaftale af tungt gods med bl.a. Danske Fragtmænd

Når varen ankommer med fragtmanden, er det normalt, at man kvitterer for modtagelsen. Er der ingen til at kvittere vil vognmanden tage varen med retur på nærmeste fragtcentral. Her kan varen så afhentes i hverdage efter aftale med fragtcentralen. Der kan også arrangeres en genudkørsel af varen. Dette vil således koste ny fragt, som så vil blive opkrævet af køber/modtager.

Er der ingen til at modtage/kvittere for varerne, har vi mulighed for at tilføje fragtbrevet, at varerne må sættes uden kvittering/ansvar. Dette gøres kun med kundens accept. Ønskes dette er det vigtigt, vi bliver informeret herom, inden varen afsendes.

Uden kvittering/ansvar betyder, at så snart godset er læsset af overgår al ansvar for godset kunden selv. Fragtmanden må ikke sætte gods af uden at have en underskrift på, at godset er overdraget til kunden.
Har vi ikke modtaget oplysninger vedr. levering,  sender vi varerne som normalt (med kvittering for modtagelse)

Er leveringen ikke forberedt af kunden, således leveringen er mere tidskrævende end 5 minutter, forbeholder Lonet.dk sig retten til at måtte opkræve evt. tillægsgebyr, hvis dette bliver opkrævet hos Lonet.dk af Danske Fragtmænd.
Taksten hos Danske Fragtmænd er kr. 9,75 + moms pr. påbegyndt minut.

Fragt og fragtpriser

Alle fragtfirmaer beregner fragtpriser ud fra vægt og volume.

Derfor er vores fragtpriser er progressive. Hvilket vil sige, at fragtprisen vil være stigende jo mere vægt og fylde, der tilføjes ordren, jo mere vil fragtprisen stige.

Oplyste fragtpriser er gældende i Danmark

Vare fra 0 – 30 kg sendes typisk med Postnord. (Undtagelser kan forekomme, hvis varens fylde er større end Postnord kan håndtere til generel fragtpris på almindelig pakkeforsendelse)
Vare fra 30 – XXX kg sendes typisk med Danske Fragtmænd . (I visse tilfælde leveres varen direkte fra producenten af tredje part. Kan være hvis varen er mere besværlig at håndtere. (Omlæsning af lastbiler vil fordyre fragten)

Fragtpriser til Udland, Færøerne, Grønland og Island undersøges og beregnes individuel pr. anfordring

Fejl kan ske, da varer ofte kan pakkes sammen og samsendes. Det er ikke lige altid, man kan tage højde for det.
Hvis fragtprisen virker urealistisk høj, kan det være en fejl i web opsætningen. Tag derfor venligst kontakt til os, så vi kan undersøge det og derved måske kan ændre forsendelsesprisen.

Reklamationsret

Lonet.dk giver efter købelovens bestemmelser 2 års reklamationsret til forbrugeren og 1 års reklamationsret ved B2B. Reklamationsretten omfatter materiale- og fabrikationsfejl, som opstår ved normal brug. Reklamationsretten omfatter ikke fejl opstået ved skade, slitage, forkert betjening, dårlig vedligehold eller uautoriseret indgreb. Opdagede Fejl skal reklameres indenfor rimelig tid, den er opdaget d.v.s. 1-2 uger. Varen returneres til os for reparation, ombytning eller krediteres efter aftale med os. Ved returnering i forbindelse med reklamationssager skal det ske efter forudgående aftale med os. I nogle tilfælde betaler vi forsendelsesomkostninger indenfor rimelig omfang. Forsendelsen skal være i forsvarlig indpakning/emballage. Hvis du, efter aftale med os, selv sørger for forsendelsen, er det vigtigt at få en kvittering på forsendelsen, i tilfælde vi efter aftale refunderer fragtomkostningerne. Specielt bestilte varer tages ikke retur.

Vi modtager ikke pakker/vare pr. efterkrav, eller som er sendt uden omdeling

Forsendelsen sendes som udgangspunkt til:

Lonet.dk
Langagervej 4
6630 Rødding

Egen installation – gør det selv:

Lonet.dk anbefaler altid, at lifte og maskiner opsættes og monteres af professionelle fagfolk.

Sørger du selv for montering af lift eller maskiner er dette er forhold mellem dig og montøren og betragtes som egen installation

Hvis du udfører “gør-det-selv” opgaver, påtager du dig rollen som “Installatør”. D.v.s. at hvis der er fejl og mangler, er det “Installatøren”, man skal kontakte for at udbedre disse. Er det fx et relæ eller en hydraulikpumpe, der skal skiftes “på garanti”, henvender “Installatøren” sig til sin leverandør, som sender “dele” eller nye komponenter. “Installatøren” vil montere de nye komponenter og returnerer de defekte dele tilbage til leverandøren. Denne serviceopgave honoreres ikke af leverandøren, men udføres normalt “pr. kulance” af “Installatøren”. Eventuelle følgeomkostninger og følgeskader dækkes ikke af garanti og reklamationsret.

“Installatøren” = Dig selv
“leverandøren” = Lonet.dk

Af den grund og i tilfælde af der er eller opstår et problem, er vi nødsaget at have varen i hænde for fysisk at kunne afhjælpe.
Lonet.dk er selvfølgelig altid meget behjælpelig og kan 99% af de fleste tilfælde guide “installatøren”. Er det en garantisag supplerer vi naturligvis med reservedele.
Kan “installatøren” ikke løse problemet og emnet ikke sendes til os, kan Lonet.dk komme til stedet. Dog er vi da nødt til at tage betaling for timetakst/kørsel i forbindelse med selve kørslen. Dette aftales individuelt, såfremt det skulle blive aktuelt.
Har vi sendt en tekniker og fejlen ikke er omfattet under garanti (eksempelvis fejlmontering eller nødstopkontakt aktiveret ved uheld m.v.), vil “udrykningen” blive takseret og faktureret fuldt ud med timebetaling og kørsel.

I forbindelse med tilbud/montering:

Monteres emnet af Lonet.dk, er køber indforstået med, at kravene til monteringen er opfyldt. Her henvises til punkt 8 og 9 i montage forudsætninger. Ligeledes bortfalder fortydelsesretten.

Når varen købes/sendes/leveres er denne i emballage. Ønsker du emballagen fjernet efter monteringen, kan vi mod gebyr medtage denne mod et håndterings-/bortskaffelsesgebyr.

Se montage forudsætninger

Fortrydelsesret

Lonet.dk giver altid 14 dages returret, som regnes fra den dag varen modtages. Fortrydes købet skal du rette henvendelse til os. Derefter kan du blot returnere i samme stand, som varen er modtaget indenfor 14 dage. Fragtomkostninger refunderes ikke. Returnering sker for køber egen regning og risiko.

Fortrydelsesretten bortfalder, når emnet har været decideret brugt ud over almindelig afprøvning eller været fastmonteret. Da anses varen som brugt, og det vil således være en vurderingssag om varens reelle markedspris som brugt vare.

Er varens stand på nogen måde forringet og anser vi varen som brugt og tilbagebetaler kun varens handelsmæssige værdi. D.v.s. at vi tilbagebetaler kun en del af købsbeløbet. Er varens stand væsentlig forringet, refunderer vi ikke.

Vare hjemtaget på bestilling/udenlandsk varelager refunderes ikke. Afhængig af varens type vurderes dette individuelt og delvis refundering kan i visse tilfælde være muligt (se Handelsbetingelser for bestillingsvare)

Refundering

Når vi har modtaget varen og gennemgået standen, refunderer vi varens pris minus fragtomkostninger typisk indenfor ca 8-10 dage.
Inden varer returneres, skal vi kontaktes på tlf. +45 51 94 34 52 eller mail: kontakt@lonet.dk

Forsendelsen sendes til:

Lonet.dk
Langagervej 4
6630 Rødding

Klageadgang

Såfremt du vil klage over dit køb, da send os en e-mail på kontakt@lonet.dk. hvor vi således vil behandle din klage.

Skulle det ikke lykkes os at finde en løsning, har du da muligheden for at indsende en klage til:

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg

Bor du i et andet EU-land end Danmark, kan klagen sendes til EU-Kommissionens online klageportal her – http://ec.europa.eu/odr

Persondatapolitik

Vi bruger navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse til at kunne gennemføre en handel.
Vi videregiver kun oplysninger til tredje part, som vi har en fortrolighedsaftale med for at kunne finansiere eller sende varen.

0